Mauritius Afrika

Jagt og Fiskeri på Mauritius

Overview

  • Jagtperiode

    1.06-15.12

  • Ophold

    4-5 stjernet Hotel

  • Fra pris

    DKK 34.000,-

  • Transport

    Fly f.eks. Kastrup/Dubai/Mauritius

  • Antal jagtdage

    1

  • Antal jægere

    1

Jagtrevir

Vi kan nu også tilbyde jagt på rusa hjorte på Mauritius, hvor vores partner råder over 2 jagtområder på henholdsvis 5.000 ha. og 3.500 ha. Man har en meget stor bestand af rusa hjorte, vildsvin samt harer, guinea fowl og agerhøns.

Vores outfitter driver jagt og fiskeri på sin egen jord og har sin egen fiskeflåde, som han driver sammen med sin kone. De har specialiseret sig i at lave mindre jagter med 2-6 jægere, hvilket gør jagttrykket meget mindre og resultatet ses tydeligt, i de hjorte, de får nedlagt.

Revirerne er beliggende på både vest- og østsiden af den sydlige del af øen, hvor hovedbestanden af rusa hjortene lever. Området er typisk bjerglandskab, med skove og buske på bjergsiderne og landbrugsjord i den lave del. Det er meget frodigt på den sydlige del af øen, hvilket gør det til vildtets spisekammer.

Jagten gennemføres normalt på 1 dag i en kombination af pürch og anstand fra hochsitz. Skulle man få brug for en dag, mere er det altid en mulighed.

Når nu man er rejst så langt til denne fantastiske ø, laver vi turen på 10 eller 14 dage, så der er mulighed for at nyde opholdet på et lækkert 5 stjernet hotel eller 3 stjernet B&B, alt efter, hvad man er til og det kan varmt anbefales at man kombinerer opholdet med en tur på havet efter blue marlin eller tunfisk.

Vores operatør kan som sagt begge dele og derfor er man i bedste hænder, fra man ankommer, til man rejser hjem igen.

Pris

Fra Dkk 34.000,- v/jagt 1:1 samt 1 ledsager.

Prisen inkludere
1 dags jagt 1:1, 10 dages ophold med morgenmad ”3 stjernet”, samt afskydning af 1 stk. rusa hjort guld op til 34 inch.
Leje af riffel, jagtlicenser, frokost under jagten, afhentning i lufthavn T/R
Pris: € 400,- ved ekstra jagtdag.

Opgradering til 4 stjernet hotel med fuld pension *Dkk.44.500,- Tamarina Boutique Hotel

Opgradering til 5 stjernet hotel med halv pension *Dkk.49.985,- Sugar Beach Hotel

Prisen inkludere ikke:
Flybilletter ca. kr. 6.800,-
Drikkepenge, hjemsendelse af trofæer ca. €700,- inkl. konservator behandling af skind, kranie og eksportpapirer samt hjemsendelse. Der er lavet aftale med Carl Hjort, Scandinavia Trophy Transport.
Ekskl. told/handling fee/moms/transportforsikring
”Administrationsgebyr” Dkk. 475,- vedr. skatteministeriets momslov §§ 67 og 68a

Skulle man ønske selv at booke sin indkvartering eller købe en turisttur hos et charterbureau, vil det være muligt, at købe et jagttillæg.
Ring og hør om dette.

Deep sea fiskeri

Mauritius er internationalt kendt for at have noget af det bedste Big Game fiskeri i verden og vores partner, har sin egen flåde og er derfor meget fleksibel vedr. kombinationen af jagt og fiskeri og ikke mindst vejret.

Fiskeri på blue & black marlin, tun, hajer eller doradoér er muligt alt efter årstiden, desværre er toppen for blue marlin lige i slutningen af rusa jagten, men det er helt sikkert en mulighed.

Er du interesseret i denne jagt?

Har du spørgsmål vedrørende denne jagt, eller ønsker du at modtage et uforpligtende tilbud sammensat efter dine ønsker, så udfyld venligst nedestående formular, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Buhls Jagtrejser teamet

Kontakt mig venligst