Vildsvinejagt

Kom på vildsvinejagt med Buhls Jagtrejser

Vildsvinet er måske et af de mest spændende byttedyr, du som jæger kan jage, og en god vildsvinejagt har det hele. Store, hurtige dyr, der fra tid til anden kan finde på at angribe, inden du selv får løsnet dit skud og nedlagt dyret. Store naturoplevelser i stille skove. Flotte trofæer og ikke mindst et velsmagende bytte.

Spænding for alle

Vildsvin kan jages på flere måder, og det er som oftest i enten drivjagt eller på anstand, du kan komme til at nedlægge dyret. Svinene er også særdeles velegnede til at jage fra anstand, hvor især de store trofæ-keilere er nemmere at få nedlagt. De kan komme op og veje på den gode side af 300 kg. Vildsvinejagt fra et jagttårn er især populært i Sverige, hvor mængden af dyrene nærmer sig en plage.
Det store sus får du dog i drivjagten, når de store dyr højlydt kommer farende mod dig. Her skal der tænkes og reageres hurtigt, og selv de mest drevne jægere kan ikke undgå adrenalinrusen, når de får øje på et vildsvin, der kommer ud af skovbrynet i høj fart.
En drivjagt på vildsvin er ikke for uerfarne jægere, for der skal tænkes, sigtes og skydes indenfor et splitsekund. Man vil typisk bruge en noget større kaliber til vildsvin end til de andre normale europæiske vildtarter, da vildsvin er meget skudstærke.

Det europæiske vildsvin

Vi har stort set ikke haft vildsvin i den danske natur siden først i 1800-tallet, men der er begyndt at være en bestand i Jylland. Der er store bestande i det meste af Europa hvor de sætter grå hår i landmændenes hoveder, smil på gourmeternes læber og begejstrede miner på jægernes ansigter. Normalvis får vildsvinene en kropslængde mellem én og to meter, og de vejer typisk et sted mellem 50 og 200 kg. Der er dog nedlagt mange keilere på 3-400 kg.
Det altædende vildsvin er et intelligent dyr med fremragende lugte- og høresans og øjne på siden af hovedet, hvilket også gør den til et svært bytte at jage. Med mindre du altså kan lokke eller drive dyrene frem.
Her jager vi vildsvin
Der findes vildsvin i det meste af Europa efterhånden, og det er især til lande som Tyskland, Polen, Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Sverige, at danskerne valfarter til for at jage spændingen og de store dyr.
Vi har nogle dybt kompetente samarbejdspartnere i Polen, Bulgarien, Ungarn, Rumænien og Spanien som kan tilbyde nogle helt enestående jagtforhold. De fantastiske revirer, hvor vildsvinene findes i hobetal, byder på flotte naturoplevelser i de store, dybe skove.
Vi har altid komfortable indkvarteringsforhold, god forplejning og veldrevne jagter, og vi glæder os til at give dig en stor jagtoplevelse, du aldrig glemmer. Siden 1972 har vi sendt danskere på jagtrejser i hele verden, og vi ved, hvad der skal til, hvis turen skal ende i succes fremfor skuffelse; nemlig god jagt.
Derfor har vi også en streng udvælgelse blandt de mange revirer rundt omkring i Europa, og vi ved, at vores samarbejdspartnere kan levere en god vildsvinejagt, hvor kvalitet, sikkerhed og spænding er i højsædet.

Forbered dig godt hjemmefra

Vildsvin er ofte store dyr, og det er vigtigt, skuddet sidder rigtigt, hvis dyret skal fældes. Den skal helst rammes på bladet eller lige bag øret, så svinet dør så hurtigt og smertefrit som muligt. Hjertet sidder lige bag dyrets skulder, og skuddet skal placeres lidt længere fremme og nede, end hvis du skød på eksempelvis rådyr.
Det betyder også, at det er en god idé at gå i skydetræning, inden du tager på drivjagt. Træn sigte og aftræk, og tag gerne på skydebanen for at øve mod løbende vildt. Vildsvinene er hurtige, de løber tæt på jorden, og de skifter gerne kurs.
Bliv fortrolig med en større kaliber. Det kan nemlig være en fordel at gå lidt op i kaliber, når du jager vildsvin, for de massive dyr kan være skudstærke. Vil du jage med en større kaliber, bør du også bruge den i skudtræningen, så du hurtigt og præcist kan afgive dine skud.

Buhls Jagtrejser

Har du spørgsmål vedrørende denne jagt, eller ønsker du at modtage et uforpligtende tilbud sammensat efter dine ønsker, så udfyld venligst nedestående formular, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Med venlig hilsen
Buhls Jagtrejser teamet

Kontakt mig venligst

Nyhedsbrev

Er du ikke allerede tilmeldt, så tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Så vil du løbende modtage gode tilbud og nyheder.